Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
                    SSI Online Training & Online Services
 
 
 

Hvem er Nordic Diving Aps.

Nordic Diving er et SSI (Scuba School international) Instructor Tranning Center, som har beliggenhed i centrum af Århus, hvor vi har vores dykkerbutik, kursus- og servicelokaler.

Vi tilbyder hele SSI´s uddannelsesprogram indenfor dykning, lige fra snorkeldykkerkurser, verdens mest populære grundkursus - Open Water Diver - over de mange videregående og udbytterige specialuddannelser til organisationens professionelle dykkerleder- og instruktørniveauer.

I vores butik og på vores værksted tilbyder vi salg, service, reperation og vejledning ifb. med køb og vedligeholdelse af dykkerudstyr.

Sikkerhed  - et nøgleord!

Dykning er nok det nærmeste vi kan komme vægtløs tilstand, uden at skulle rejse uden for jordens atmosfære  - og for den som aldrig tidligere har prøvet at dykke, er "oplevelsen" at trække vejret under vandet for første gang helt ubeskrivelig. Det er dog en forudsætning, at du føler dig både tryg og i kvalificerede hænder, når du begiver dig ned i det stille blå dyb. Vi har stor fokus på sikkerheden og følger alle standarder.

De fleste af dykkercentrets aktiviteter er vægtet uddannelsesområdet, hvor vi gennem kurser, ture og rejser tilbyder både udvikling og træning af personlige dykkerfærdigheder på alle niveauer. Uanset typen af det enkelte kursus er det overordnede mål - at gøre dykning til en positiv "helhedsoplevelse".

Kvalitet og Fleksibilitet

Nordic Diving benytter i forbindelse med gennemførelsen af de forskellige kurser kun professionelle instruktører, det nyeste uddannelsesmateriale, de senest opdaterede træningsprogrammer og vi tilbyder blandt andet:

  • Undervisning på små hold med alle de åbenlyse fordele dette indebærer.
  • Professionelt staff  - instruktører og dykkerledere med stor erfaring i afvikling af kurser, ture og rejser.
  • Moderne undervisningsfaciliteter og nyt dykkerudstyr stillet frit til rådighed i forbindelse med delltagelse på vore kurser.
  • Mulighed for regelmæssig dykning ved deltagelse i dykkercentrets ture og rejser.
  • Medlemskab af en dykkerklub med et "hav" af fordele under og over vandet.

Alle kurser tilrettelægges og gennemføres på en sådan måde, at der er plads til individuelle hensyn og ekstra undervisning  - såfremt dette viser sig nødvendigt. I Nordic Diving er vi af den overbevisning, at enhver som har lyst og mod til at gå i gang med en dykkeruddannelse, også kan tilegne sig de nødvendige kundskaber og færdigheder.

Salg, udlejning, service og reperation af dykkerudstyr

I vores butik finder du altid et bredt udvalg af kvalitetsprodukter indenfor dykkerudstyr. Da en af vore målsætninger er, til stadighed at kunne tilbyde de bedste produkter til den rigtige pris, har vi valgt udelukkende at forhandle mærkevarer fra nogle af verdens største udstyrsproducenter indenfor dykning. 

Det betyder blandt andet, at vi kan garantere alle vore kunder en kvalitet og service, hvori ikke er indbefattet begreber som reklamationsproblemer og uforudsete ekstra udgifter. 
 
Ved køb af dykkerudstyr tilbyder vi gratis årlig service på udvalgte produkter såfremt udstyret indleveres til service hvert år. Nordic Diving er autoriseret servicecenter af følgende mærker: Mares, Scubapro, Uwatec.    
Af hensyn til såvel egen personlig sikkerhed som muligheden for at opretholde garantien på dit udstyr, bør du lade dette efterse hos en autoriseret forhandler mindst en gang om året.

Ud over salg og udlejning tilbyder butikken næsten alle former for reparationer af  dykkerudstyr. Disse udføres altid af professionelle fagfolk på enten eget eller en af vore samarbejdspartneres værksteder, hvilket blandt andet har været medvirkende til at give butikken det gode renomme, den har i dag med hensyn til både service, udvalg, kvalitet og pris.

"Duk op" i butikken og få en snak med vores professionelle personale om de mange gode  tilbud og spændende muligheder du altid kan finde hos Nordic Diving - vi giver naturligvis prisgaranti på alle de produkter som lagerføres.

Aktiviteter hele året

Nordic Diving afvikler kurser og ture i danske farvande hele året. Mulighederne for oplevelser i forbindelse med disse er mange, og spænder lige fra strømdykning i Lillebælt over dykning i undersøiske grotter ved Hirsholmene til vragdykning på sunkne skibe ved nogle af vore små øer.

Dykkerkurser og ture til Skandinaviens dykkerhøjborg

Det storslåede land højt mod nord og det "forjættede dykkerland" er blot nogle af mange synonymer for Norge. Nordic Diving tilbyder kurser og ture til Skandinaviens dykkerhøjborg hele året rundt.

På den nordlige halvdel af jordkloden ændres mulighederne for dykkeroplevelser næsten proportionelt med årstidernes skiften, hvilket stiller krav til både fleksibilitet, alsidighed og kreativitet i de "lokale" dykkercentre.

Med udgangspunkt i den Sydnorske skærgård, har du mulighed for at deltage i fascinerende dykning inden for områder som: naturdyk i meterhøje tangskove (kelp) og stimer af forskelligartede fisk, vægdyk på imponerende lodrette klippevægge med koldtvandskoraller, natdyk blandt hyberaktive eremitkrebs og morild, der næsten eleminerer behovet for lygter, og sidst men ikke mindst vragdyk rundt på  - eventuelt ind i -  et utal af spændende og ofte meget velbevarede skibsvrag. Vandet i Norge udmærker sig ved næsten altid at være "krystalklart".

Dykkerrejser til de tropiske himmelstrøg og koralrev

Hvert år arrangerer vi dykkerrejser til primært Rødehavet, der indenfor fornuftige økonomiske rammer giver mulighed for dykning i verdensklasse i varmt og klart vand fyldt med et utal af farverige fisk, koraller og spændende skibsvrag. Rødehavet er ganske enkelt noget af verdens bedste dykning.

Du skal være velkommen ...

Uanset uddannelsesniveau og interesser så er Nordic Diving og vore forskellige samarbejdspartnere din nøgle til nye, udfordrende og spændende eventyr i den fascinerende verden under havets overflade.

Tag en tur rundt på "nettet", ring til os eller kig forbi butikken for nærmere information om, hvad Nordic Diving kan tilbyde af aktive, udfordrende, spændende, lære- og ikke mindst udbytterige dykkeroplevelser.

  
Nordic Diving Aps - Banegårdsgade 10 - 8000 Aarhus C - Tlf. 86 12 20 37 - info@nordicdiving.dk - CVR 32655238